Loading...
Præriehaven2018-02-22T09:43:50+00:00

Præriehave

Som tommelfingerregel kan man sige, at jorden i et præriebed gerne må være tør og gruset med meget sol og lys, og den behøver ingen gødning. Til disse forhold skal man så finde de rette planter. Selv om man har en have med andre jord- og lysforhold, kan man alligevel sagtens skabe illusionen om en prærie.

Karakteristisk for præriebede er, at der er masser af græsser, både høje og lave. Om foråret er de saftige og grønne, men hen på sommeren skifter mange af dem farve til gyldne nuancer, og de smukke aks kommer frem. Netop aksene er med til at skabe præriestemning og bedet er måske allersmukkest hen på sommeren, på det tidspunkt, hvor mange haver er ved at takke lidt af.

I Præriehaven er der mange forskellige stauder – plantet i grupper og i de skønneste farver. Fx Echinacea bedre kendt som solhat. Her er også staudehirse med mørke bordeaux blade, hestemynte, indianermynte i blåt og hvidt, kvæsurt, elefantgræsser, blåtop, asters i smukke farver og mange flere.

Imellem præriebedets græsser skal der plantes større og mindre grupper af stauder, som kan tåle de specielle forhold – og lader man frøstandene stå, kan mange af dem oven i købet så sig selv, så resultatet med tiden bliver endnu mere naturligt at se på. Et præriebed efterligner det vilde landskab, og når det først er anlagt, kræver det ikke den store pleje.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk